Vi søger en:

Full-stack Webudvikler (Remote)

Oprettet: 14. maj 2024

Ansøgningsfrist: 14. juni 2024

Lokation: Remote

Rolle: Full-stack Webudvikler

Lukket / Jobbet er besat

Er du en erfaren webudvikler, med solid erfaring med PHP og en passion for at skabe smarte og effektive løsninger?

Drømmer du om et job hvor du kan arbejde fra hvor som helst i verden, og hvor du har friheden til at tilrettelægge din egen arbejdsdag?

Så kunne Speedly ApS meget vel være det perfekte sted for dig!

Med passion for teknologi skabes de bedste web-løsninger

Speedly ApS er et lille, men dynamisk og ejerdrevet udviklingshus, der brænder for at skabe innovative og effektive webløsninger. Vi er passionerede nørder, der har specialiseret sig i web-, backend- og frontend-udvikling og samtidig elsker at dykke ned i de nyeste teknologier og udfordre os selv med komplekse projekter. For os handler det ikke bare om at kode, men om at skabe værdi for vores kunder.

Vi sætter en ære i at levere det bedste resultat og den bedste oplevelse. Det er derfor, vi altid overleverer til aftalt tid, yder en fremragende service og overrasker positivt med vores kreative løsninger. Vi tror på, at god service og innovation går hånd i hånd, og det er derfor, vi altid stræber efter at give vores kunder mere end de forventer.

Så som Full-stack Webudvikler hos Speedly, vil du spille en central rolle i udvikling, implementering og vedligeholdelse af både websites, webshops, plugins og webapplikationer. Du vil til dagligt arbejde 100% remote, men vil stadig arbejde “remotely-tæt” sammen med vores CTO og team for at udvikle og implementere brugervenlige og effektive løsninger, der møder vores kunders behov og mere til.

Du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af teknologier, herunder:

PHP

HTML

CSS (inklusiv Tailwind CSS)

JavaScript

Laravel

WordPress

Alpine.js

React

Vue

Livewire

Vi forventer du er en engageret og selvstændig udvikler, der:

Har dybdegående erfaring med PHP, CSS, JavaScript og HTML

Har en stærk forståelse af Laravel og WordPress

Er bekendt med mindst ét af følgende front-end frameworks: Alpine.js, React eller Vue

Kan arbejde selvstændigt og asynkront med teamet

Har fremragende problemløsningsevner og en stærk interesse for teknologisk innovation

Har erfaring med versionkontrolsystemet Git (en fordel)

Kan håndtere flere projekter samtidig med en høj standard for kvalitet og præcision (en fordel)

Vi tilbyder dig drømmejobbet som full-stack udvikler med:

Løn efter kvalifikationer samt bonus i form af overskudsdeling 💰

En fed remote hardware pakke til dit hjemmekontor 💻

100% remote arbejdsplads (DK eller udlandet) 🏝️

Stor frihed og meget fleksible arbejdstider ⚖️

Efteruddannelse, kurser, events m.m. 👨‍🎓

Så hvis du er klar til at tage din karriere til et nyt niveau og udvikle nogle fede web-løsninger, så send os din ansøgning og CV til ronni@speedly.dk i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner,
Kristian & Ronni

Vil du gerne vide mere?

Har du spørgsmål eller brug for sparring til et projekt valg af platform eller lignende, så tag endelig bare fat i os. Du kan sende en mail på info@speedly.dk, ringe eller sende en besked via knapperne herunder.